Frihed i fritidspædagogik
et dansk perspektiv
DOI:
https://doi.org/10.63310/edu.2025.1.48250Keywords:
Frihed, Fritidspædagogik, Samtale, Skolefritidsordning, pædagogikAbstract
This article aims to delve into perspectives on freedom and conversation within the realm of leisure pedagogy. Furthermore, the project will investigate whether there exist unique paradoxical conditions within a freedom-oriented approach in the context of leisure pedagogy. The article is grounded in the project "Freedom in Leisure Pedagogy”, which employed the following research questions: What constitutes freedom from an educational standpoint for children in leisure-time pedagogy? How does the social teacher foster children's autonomy and independence during leisure time? The project primarily entailed focused short-term ethnographic fieldwork in four SFOs, utilizing intensive passive observations followed by observations and interviews. The article presents how children navigate and utilize freedom within the framework of the after-school care institution (SFO), and how educators work to enhance children's ability to exercise their freedom. It aims to discuss the pedagogical potentials for empowering children to use their freedom. The ability to engage in conversation is fundamental to being a democratic citizen and is particularly crucial for existential experiences as human beings. The results show how conversation serves as a tool for developing children’s autonomy. The research project conclude that conversation enables children to think and exercise their freedom to make choices
References
Bachtin, M. (1990). The dialogic imagination: Four essays. University of Texas Press.
Biesta, G. (2020). Risking ourselves in education: Qualification, socialization, and subjectification revisited. Educational theory, 70(1), 89–104. DOI: 10.1111/edth.12411 DOI: https://doi.org/10.1111/edth.12411
Biesta, G. (2009). Læring retur: Demokratisk dannelse for en menneskelig fremtid. Unge Pædagoger.
Bo, I. G., & Jacobsen, H. M. (2017). Følelser og sociologi. I. I. G. Bo, & H. M. Jacobsen (Red.), Følelsernes sociologi (s. 15-47). Hans Reitzel.
Boyatzis, R. E. (2006). Transforming qualitative information: Thematic analysis and code development. Sage.
Brinkmann, S., & Kvale, S. (2015). Interviews: Learning the craft of qualitative research interviewing. Sage.
Brinkmann, S., & Tanggaard, L. (2017). Kvalitative metoder: En grundbog (2. udgave). Hans Reitzel.
BUPL. (2022, maj 4). Forskningspulje. Forsknings- og udviklingspuljer. https://bupl.dk/forsknings-og-udviklingspuljer/forskningspulje
Baarts, C. (2015). Introduktion til etnografisk metode. Syddansk Universitetsforlag.
Dahl, M. (2014). Fritidspedagogers handlingsrepertoar: Pedagogiskt arbete med barns olika relationer. [PhD Thesis, Linnéuniversitetet].
Databeskyttelsesforordningen (EF 2016:95/46/). Datatilsynet. http://data.europa.eu/eli/reg/2016/679/oj/dan
Dysthe, O. (2001). Dialog, samspel og læring. Klim.
Ejbye-Ernst, N. (2013). Pædagogers formidling af naturen til børnehavebørn. MONA, 3, 7-27.
Falkner, C., Ludvigsson, A., Øksnes, M., Knutas, A., & Kjaer, B. (2022). Förskjutningar i innehåll i SFO/Fritidshem i Skandinavien: Mellan den nordiska modellens och konkurrensstatens logik. Pedagogisk forskning i Sverige, 28(1–2), 100–120. DOI: 10.15626/pfs28.0102.04 DOI: https://doi.org/10.15626/pfs28.0102.04
Folkeskoleloven (LBK nr. 989: 2024). Undervisningsministeriet. https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/989
Goffman, E. (2021). Stigma: Om afvigerens sociale identitet (2. udgave). Samfundslitteratur.
Gulløv, E., & Højlund, S. (2003). Feltarbejde blandt børn: Metodologi og etik i etnografisk børneforskning. Gyldendal.
Henriksen, H. (2005). Samtalens mulighed: Nye bidrag til en demokratisk didaktik (5. udgave). Holger Henriksens Forlag.
Holmberg, L. (2018). Konsten att producera lärande demokrater. [PhD Thesis, Stockholms Universitet].
Højholt, M. (2017). ”Please do not disturb”: Om at opretholde nærværende dialoger mellem børn og pædagoger i børnehaver. Nordisk barnehageforskning, 14, 1–16. DOI: 10.7577/nbf.1551 DOI: https://doi.org/10.7577/nbf.1551
Kane, E. (2015). Playing practices in school-age childcare: An action research project in Sweden and England. [PhD Thesis, Stockholms universitet].
Kant, I. (2012). Om pædagogik (2. udgave). Klim.
Klinge, L. (2017). Lærerens relationskompetence: Kendetegn, betingelser og perspektiver. Dafolo. DOI: https://doi.org/10.2307/j.ctv34wmnr5
Knoblauch, H. (2005). Focused Ethnography. Forum, qualitative social research, 6(3), 1–14.
Koch, H. (2009). Hvad er demokrati? (5. udgave). Gyldendal.
Kvale, S., & Brinkmann, S. (2015). Interview: Det kvalitative forskningsinterview som håndværk (3. udgave). Hans Reitzel.
Lave, J., & Wenger, E. (1991). Situated learning: Legitimate peripheral participation. Cambridge University Press. DOI: https://doi.org/10.1017/CBO9780511815355
Løgstrup, K. E. (2008). Den etiske fordring (2. udgave). Gyldendals Bogklubber.
Neergaard, M. (2021). Dialogisk undervisning: Traditioner, teorier og metoder til praksis. Dafolo.
Nordenbo, S. E., Søgaard L., M., Tiftikci, N., Wendt, R. E., Østergaard, S., & Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning. (2008). Lærerkompetanser og elevers læring i barnehage og skole: Et systematisk review utført for Kunnskapsdepartementet, Oslo. Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag.
Närvänen, A. L., & Elvstrand, H. (2015). What is participation? Pedagogues’ interpretative repertoires and ideological dilemmas regarding children’s participation in Swedish leisure-time centres. International Journal for Research on Extended Education, 3(2), 61–78. DOI: 10.3224/ijree.v3i2.20890 DOI: https://doi.org/10.3224/ijree.v3i2.20890
Pedersen, H. M., Frøkjær, S., Bach, L. W., Vestergaard, E., Pedersen, C. V., Dirckinck-Holmfeld, L., Wegener, H. C., Jensen, L., S.taunstrup, J., & Hansen, J. M. (2015). Den danske kodeks for integritet i forskning. Uddannelses- og Forskningsministeriet. https://research.cbs.dk/en/publications/the-danish-code-of-conduct-for-research-integrity
Petersen, K. E., Sørensen, L. H., Sørensen, T. E. M., & Ladefoged, L. (2019). Fritids- og ungdomsklubbers betydning for børn og unges hverdagsliv og fællesskaber i udsatte boligområder. Aarhus University Library. DOI: 10.7146/aul.350 DOI: https://doi.org/10.7146/aul.350
Pink, S., & Morgan, J. (2013). Short-term ethnography: Intense routes to knowing. Symbolic interaction, 36(3), 351–361. DOI: 10.1002/symb.66 DOI: https://doi.org/10.1002/symb.66
Ringskou, L. (2021). “Altså, det er bare ikke alt, du kan måle og veje”: Om klubpædagoger, trivsel og trivselsarbejde... Og kritisk pædagogik? Tidsskrift for socialpædagogik, 24(2), 39–48.
Ringskou, L., & Gravesen, D. T. (2020). Med viden skal skole- og fritidspædagogik bygges. Forskning i pædagogers profession og uddannelse, 4(1), 20-32. DOI: 10.7146/fppu.v4i1.119212 DOI: https://doi.org/10.7146/fppu.v4i1.119212
Ringskou, L., Vengsgaard, C., & Bach, C. (2020). Klubpædagogen mellem demokrati, frihed og markedsgørelse? Forskning i pædagogers profession og uddannelse, 4(2), 64-79. DOI: 10.7146/fppu.v4i2.122504 DOI: https://doi.org/10.7146/fppu.v4i2.122504
Rohlin, M. (2001). Att styra i namn av barns fritid: En nutidshistoria om konstruktionen av dagens fritidshem i samordning med skolan. [PhD Thesis, Stockholms universitet].
Spradley, J. P. (1979). The ethnographic interview. Wadsworth Group/Thomson Learning.
Spradley, J. P. (1980). Participant observation. Harcourt Brace College Publishers.
Thisted, J. (2020). Forskningsmetode i praksis: Projektorienteret videnskabsteori og forskningsmetodik (2. udgave). Munksgaard.
von Oettingen, A. (2001). Det pædagogiske paradoks: Et grundstudie i almen pædagogik. Klim.
Warming, H. (2019). Børneperspektiv - En populær flydende betegner. Nordisk tidsskrift for pedagogikk & kritikk, 5, 62-76. DOI: 10.23865/NTPK.V5.1424 DOI: https://doi.org/10.23865/ntpk.v5.1424
Wolcott, H. F. (1994). Transforming qualitative data: Description, analysis, and interpretation. Sage.
Downloads
Published
How to Cite
Issue
Section
License
This work is licensed under a Creative Commons Attribution-NonCommercial 4.0 International License.
