Den irske bestsellerforfatter Lucinda Riley er død

2021-06-17

Lucinda Riley sov fredeligt ind den 11. juni 2021, omgivet af sin familie, efter fire års kamp mod kræft – et sygdomsforløb, hun havde holdt privat, hvorfor fans verden over chokeres over hendes død. Hun blev 55 år.

Riley skrev primært historisk fiktion og fik sit internationale gennembrud med Orkideens hemmelighed, som udkom i 2010. Hendes bøger er siden da blevet oversat til 37 sprog, har ligget nummer 1 på både Sunday Times og New York Times' bestsellerlister og er, ifølge Gyldendal, blevet solgt i over 30 millioner eksemplarer verden over.

Hendes seneste bog The missing Sister udkom i år den 27. maj få uger før hendes død, og ifølge Saxo var hun i færd med at skrive på en ottende bog i søster-serien: Atlas: Historien om Pa Salt.

Serien om "De syv søstre" er nu ved at blive filmatiseret som tv-serie.