Gospodinov modtager Zinklarprisen

2021-08-23

Georgi Gospodinov, der fik sit internationale gennembrud med debutroman En naturlig roman, modtager Zinklarprisen 2021. Prisen uddeles ved et arrangement i Dansk Forfatterforening d. 10. september, hvor Gospodinov interviewes på engelsk af forfatter Merete Pryds Helle.

Juryens motivation lyder som følger:

”Med sine korte historier, publiceret i de mest forskellige sammenhænge, har Georgi Gospodinov flyttet ved grænserne for hvad en novelle kan være, og hvordan en historie kan fortælles. Både i forhold til stil, genre og universer er hans noveller og fortællinger kendetegnet ved en fantastisk spændvidde, der går på tværs af realisme og fantastik, filosofisk fortælling, krimi og science fiction." 

I forbindelse med prisuddelingen besøger Georgi Gospodinov desuden også Aarhus den 12. september, hvor han læser op sammen med sin danske oversætter Helle Dalgaard og interviewes på engelsk af lektor Mads Rosendahl Thomsen. Billetter til dette offentlige arrangement kan købes her.

Zinklerprisens midler stammer fra den nu afdøde novelleforfatter Finn Zinklar (1923-2010), der testamenterede størstedelen af sin formue til formålet. Zinklar var forfatter til mere end 100 ugebladsnoveller, fortrinsvis kriminalhistorier, som blev bragt i Hjemmet